Torv 2 i Dalsø Park

Dalsø Park: Ordinær generalforsamling 2025

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Parcelforeningen Dalsø Park onsdag den 21. maj 2025

 

Tid

Onsdag den 21. maj 2025 kl. 19:30.

Sted

Salen på 1. sal i Satellitten, ved biblioteket, Bymidten 46, 3500 Værløse.

Dagsorden

Dagsordenen er i henhold til vedtægterne Download Adobe Reader:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
  3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse
  4. Forslag fra bestyrelsen, herunder fastlæggelse af kontingentet for det følgende regnskabsår
  5. Forslag fra medlemmerne
  6. Valg af formand for foreningen
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  8. Valg af to suppleanter til bestyrelsen
  9. Valg af en revisor og en suppleant for denne
  10. Eventuelt

Regnskab og budget

Regnskab for 2024 (jf. dagsordenens punkt 3) og budget for 2026 (jf. dagsordenens punkt 4) fremlægges på generalforsamlingen og udsendes forinden på mail til alle medlemmerne.

Budgettet for 2025 blev vedtaget på generalforsamlingen i 2024. Det er gengivet under det udsendte budgetforslag for 2026.

Forslag fra bestyrelsen

  1. Ny flerårig aftale om glatførebekæmpelse

Uddybning og begrundelse for forslaget fra bestyrelsen udsendes på mail til alle medlemmer.

Forslag fra medlemmerne

Hvis der er forslag fra medlemmerne, jf. dagsordenens punkt 5, skal disse sendes til bestyrelsen - bestyrelsen@dalsoepark.dk - senest 8 dage før generalforsamlingen, jf. vedtægternes § 3, stk. 2, dvs. senest tirsdag den 13. maj 2025 kl. 19:30. Bestyrelsen udsender modtagne forslag senest 5 dage inden generalforsamlingen.

Valg af formand for foreningen

Formanden er ikke på valg i år.

Valg af medlemmer til bestyrelsen

Peter Bonne Eriksen (nr. 38) og Jan Vesth-Wiersholm (nr. 94) er på valg i år. Begge er villige til at modtage genvalg.

Valg af suppleanter til bestyrelsen

Bjarne Elsborg (nr. 68) og Lis Nielsen (nr. 42) er de nuværende.

Valg af revisor og en suppleant for denne

Maja Jensen (54) og Aage Faurholt (nr. 58) er de nuværende.